Gå til indholdet

Custom domæner & HTTPS

Der er to måder at få dit projekt online med HTTPS: et subdomæne under nordkraft.cloud (hurtigst), eller dit eget domæne som mitfirma.dk.


Subdomæne — hurtigst i gang

nordkraft ingress enable myapp --subdomain coolsite

# Resultat: https://coolsite.nordkraft.cloud

Automatisk TLS-certifikat, klar med det samme. Godt til test, demoer og projekter der ikke behøver eget navn.


Dit eget domæne

Peg dit eget domæne — fx mitfirma.dk — direkte på en container. Du får:

  • Automatisk HTTPS med et rigtigt Let's Encrypt-certifikat
  • Automatisk fornyelse — certifikatet fornys 30 dage før udløb, uden at du gør noget
  • Automatisk omdirigering fra http:// til https://
  • Løbende overvågning: peger dit domæne pludselig et andet sted hen, opdager platformen det

Trin 1 — registrér domænet

nordkraft domain add mitfirma.dk --container myapp

Peger din app på en anden port end 80, tilføjer du --port 3000.

Kommandoen svarer med det samme og viser præcis de to DNS-records, du skal oprette:

✅ Domain registered!

   TXT  _nordkraft-challenge.mitfirma.dk
        value: nk-verify=<din-unikke-kode>

   A    mitfirma.dk
        value: <platformens IP>

Trin 2 — opret DNS-records hos din udbyder

Log ind hos din domæneudbyder (one.com, Cloudflare, Simply.com …) og opret:

Type Navn Værdi
TXT _nordkraft-challenge nk-verify=... (koden fra kommandoen)
A @ (roden af domænet) IP-adressen fra kommandoen

Bruger du et subdomæne (fx app.mitfirma.dk), kan du oprette en CNAME til dit *.nordkraft.cloud-navn i stedet for A-recorden.

Klassisk fælde: udbyderen tilføjer selv domænet

De fleste DNS-paneler sætter selv .mitfirma.dk efter det, du skriver i navnefeltet. Skriv altså kun _nordkraft-challenge — ikke _nordkraft-challenge.mitfirma.dk — ellers ender recorden på _nordkraft-challenge.mitfirma.dk.mitfirma.dk. For A-recorden lader du typisk navnefeltet stå tomt.

Har din udbyder en standard-A-record der peger på deres egen parkeringsside, skal den slås fra.

Trin 3 — følg med

Verificering og certifikat kører helt automatisk. Tjek fremdriften:

nordkraft domain status mitfirma.dk

Vil du ikke vente på næste automatiske tjek:

nordkraft domain verify mitfirma.dk

Den viser med ✓/✗ om begge records er fundet — direkte fra dit domænes autoritative navneservere, så du behøver ikke vente på global DNS-udbredelse.

Typisk er domænet live 5–30 minutter efter dine records er oprettet.

Status-oversigt:

Status Betyder
pending_dns Venter på dine DNS-records
dns_verified DNS bekræftet — certifikat bestilles
issuing_cert Let's Encrypt udsteder certifikatet
activating Routing sættes op og efterprøves
active Live — https://mitfirma.dk virker
degraded Dit domæne peger ikke længere på platformen

www og roddomæne

mitfirma.dk og www.mitfirma.dk er to forskellige navne — tilføj dem hver for sig, hvis du vil have begge:

nordkraft domain add www.mitfirma.dk --container myapp

Overblik og fjernelse

nordkraft domain list
nordkraft domain remove mitfirma.dk

remove rydder alt op igen: routing, certifikat og registrering.

Sådan er det sikret

  • Ingen trafik routes, før du har bevist ejerskab af domænet (TXT-koden tjekkes mod domænets autoritative navneservere — og Let's Encrypt efterprøver det uafhængigt, før certifikatet udstedes).
  • Dit domæne matches præcist — aldrig med wildcards. Der er ingen måde, et andet domæne kan ende i din container.
  • Holder dit domæne op med at pege på platformen, fjernes routing og certifikat automatisk efter en periode — en senere ejer af domænet kan aldrig modtage din trafik.

IPv6 direkte adgang

Vil du helt udenom proxy og certifikater:

nordkraft ipv6 open myapp

# Resultat: http://[2a05:f6c3:444e::xxxx]/

Global IPv6-adresse uden NAT. Containeren står selv for evt. TLS.


Fejlfinding

Hænger i pending_dns? Kør nordkraft domain verify og se hvilken record der mangler. Langt de fleste gange er det fælden fra advarslen ovenfor — recorden er endt med domænet to gange.

degraded? Dit domæne svarer ikke længere med platformens IP. Ret A-recorden hos din udbyder, så aktiveres domænet automatisk igen.