Se watt og CO₂ per container
Hver node i garagen sidder bag en strømmåler. Noden fortæller hvor meget CPU-tid hver container har brugt, og de to ting lægges sammen: din container får sin andel af det, maskinen reelt trak fra væggen i det minut, og CO₂ regnes med Energinets tal for strømmen i netop det øjeblik.
⚡ Energy
Now: 12.3 W
Last 24h: 287 Wh · 31 g CO₂
Grid now: 43 g CO₂/kWh in DK1
campfire 9.1 W 201 Wh 22 g CO₂
uptime-kuma 3.2 W 86 Wh 9 g CO₂
Én container ad gangen, med timer:
Og i nordkraft ps står Power: 9.1 W på hver container, når noden er målt.
Hvad tallene er
Målt, ikke gættet. Watt-tallet for noden kommer fra en måler i stikkontakten. Når måleren tier, bliver der ikke regnet noget ud: så mangler der et minut, og det kan du se, i stedet for at et tal bliver opfundet.
Din containers andel. En måler måler maskinen, ikke containeren. Derfor fordeles maskinens watt sådan:
- Det maskinen trækker i tomgang deles efter reserveret vCPU (
--cpusved deploy). En container der sover, bærer stadig sin del af at maskinen er tændt. - Resten deles efter den CPU-tid hver container faktisk brugte i minuttet.
Det er en fordeling, og CLI'en siger det hver gang. Summen af alle containere på en node er aldrig mere end det, noden trak.
CO₂. Energinet udgiver hvert femte minut hvor mange gram CO₂ et kWh koster i DK1 (vest for Storebælt) og DK2. Hvert minut prissættes med det tal. En vindblæst nat ligger det under 50 g/kWh; en stille vinteraften kan det være over 200. Det er derfor to containere med samme forbrug kan have forskelligt CO₂: det afhænger af hvornår de arbejdede.
Vinduer
--since tager 90m, 24h, 7d, 30d. Op til syv dage læses minut for minut; længere vinduer læses fra timeopgørelsen, som gemmes for altid.
Når der ikke står noget
- "no reading": noden har ingen frisk måling i de sidste tre minutter. Måleren eller noden er stille. Det retter sig selv når de melder igen.
- "CO₂ n/a": Energinet kunne ikke nås, så minuttet er gemt uden CO₂. CLI'en skriver hvor mange intervaller det gælder.
- Ingen linjer endnu: tallene kommer et par minutter efter at både måler og node har meldt første gang.
Helt ærligt
Watt per container er en andel af en rigtig måling, ikke en måling af containeren selv. Metoden står i hvert svar fra API'et (method), så du kan se præcis hvad der er regnet.
API
curl http://172.20.0.1:8080/api/energy?since=24h
curl http://172.20.0.1:8080/api/containers/campfire/energy?since=7d
Begge svarer med now, total (wh, co2_g), grid (g CO₂/kWh lige nu) og method. Container-svaret har også hourly[].